Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre i Haderslev

Radikale indkalder kandidater til kommunalvalget

Haderslev Radikale Venstre går nu i gang med at forberede valgkampen til kommunalvalget, der holdes i november 2021. I første omgang gælder det om at opstille et hold af kandidater.
Hvis du har lyst til at gøre en indsats for radikale politik i byrådet i Haderslev, er du velkommen til at deltage i det forberedende møde 4. februar 2020 klokken 19.00 i kulturhuset Bispen i Haderslev. Du kan også sende en mail til formanden for partiforeningen, Jan Svanevik, for at foreslå dig selv eller andre.

 

Byrådsmedlem Børge Koch genopstiller som spidkandidat, men Haderslev Radikale Venstre satser på, at han får følgeskab af en eller to radikale byrådsmedlemmer mere.

 

Ved et kommunalpolitisk træf på Nyborg Strand i november 2019 kom landsformand Svend Thorhauge med en prognose for kommunalvalget på baggrund af den radikale fremgang ved folketingsvalget grundlovsdag 2019.

 

- Hvis vi ved KRV21 kan matche den lokale opbakningen ved folketingsvalget, vil det betyde, at vi kommer ind i yderligere 25-27 byer. Det er ikke så lidt, og når vi kun den halve vej, så er vi stadig nået langt, forudser landsformanden.

 

Direkte omsat til lokalvalg svarer resultatet af folketingsvalget i år til 137 radikale kommunalvalgte. Ved folketingsvalget i år blev stemmetallet næsten fordoblet til 8,6 procent. 

 

- I 2017 ramte vi 4,2 procent efter et folketingsvalg på 4,6 procent. Hvor vi lander i 2021 afhænger både af den lokale og den fælles indsats. I nogle byer som Holbæk, Egedal og Rebild ligger det kommunale valgresultatet over det lokale valg til Folketinget, andre steder skal vi ved fælles hjælp sikre, at vi får dem, der stemte radikalt ved folketingsvalget 2019 til også at gøre det i efteråret 2021, noterede Svend Thorhauge.

 

Haderslev Radikale Venstre mistede et mandat i byrådet ved valget i 2017, men nu gælder det om at komme stærkt tilbage.