Sundhed og forebyggelse | Haderslev Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Haderslev Radikale Venstre

Sundhed og forebyggelse

Al forebyggelse handler om at finde balancen mellem - på den ene side forbud og påbud - og på den anden side individets ret til at tilrettelægge sit liv.

Med andre ord er der en udfordring i at definere forholdet mellem kommunens ansvar og individets ansvar for sundhed. For Radikale Venstre er det væsentligt, at kommunen laver rammerne inden for hvilke, det bliver let for borgeren at træffe det sunde valg.

Radikale Venstres mål er derfor at give mere kvalitet i livet og forlænge livet.

At give borgeren bedre muligheder for at tage ansvar for egen og andres sundhed samt at udligne forskelle i sundhed blandt borgerne i kommunen.

 

Det betyder at Radikale Venstre:


  • Ønsker at placere et entydigt politisk ansvar for den borgerrettede sundhed og forebyggelse

  • Ønsker at bevare et selvstændigt politisk udvalg, der fokuserer på den borgerrettede sundhed og forebyggelse

  • Ønsker at prioritere forebyggelse og dermed sikre bedre livskvalitet for kommunens borgere og spare penge på behandling

  • Ønsker bedre virksomme tilbud til overvægtige børn 

  • Ønsker fastholdelse og udbygning af en velfungerende hjemmepleje og kommunalt sundhedsvæsen

  • ”Sund generation” satsning gennem oplysning, forebyggelse og projekter

  • Sundhedscenter med mulighed for blodprøver, alternativ behandling, gruppeundervisning og -behandling